Bits from Debian

Bits from Debian

Debians officielle kommunikationskanaler

On Mon 16 March 2020 with tags project announce
Written by Laura Arjona Reina, Ana Guerrero Lopez and Donald Norwood
Translated by Kåre Thor Olsen

Translations: en es fr ko nl pt-BR ru sv

Fra tid til anden bliver Debian spurgt om hvad vores officielle kommunikationskanaler er og hvem der ejer websteder med enslydende navne.

Debians primære websted www.debian.org er vores primære kommunikationsmedie. Dem, der søger oplysninger om vores aktuelle begivenheder og udviklingsfremdrift i fællesskabet, kan have interesse i afsnittet Debian-nyheder på Debians websted. Hvad angår mindre formelle annonceringer, har vi den officielle Debian-blog Bits from Debian og tjenesten Debian micronews, til mere kortfattede nyheder.

Vores officielle nyhedsbrev Debians projektnyheder og alle officielle annonceringer af nyheder eller projektændringer, offentliggøres både på vores websted og udsendes på vores officielle postlister debian-announce eller debian-news. Der er begrænset adgang til at sende indlæg til disse postlister.

Vi ønsker også at benytte lejligheden til at offentliggøre hvordan Debian-projektet, eller blot Debian, er struktureret.

Debians struktur reguleres af vores vedtægter. Tillidsposter og delegater er opremset på vores Teams-side.

Den komplette liste over officielle Debian-medlemmer, finder man på vores Nye medlemmer-side, hvor vores medlemskab administreres. En bredere liste over Debian-bidragydere, finder man på vores Contributors-side.

Hvis du har spørgsmål, kan du på engelsk kontakte presseholdet på press@debian.org.


More on Debian

Tags